Generalforsamling 2025
Generalforsamling afholdes 10. maj kl. 11 hos Johnnie og Linda, Stræktovet 1. Dagsorden følger.

Der afholdes generalforsamling i digelauget 29. marts 2025 kl. 14:00 i Mønhallerne.
Link til digelauget: http://www.raabylille-digelag.dk

Generalforsamling 2024
Generalforsamling afholdt 25. maj hos Marianne G og Thomas i nr. 18 (se referat).
Efter generalforsamlingen samledes et trappehold kl. 15 og startede med at retablere trappen. Allerede ved sekstiden var trappen på plads, gelænderet sattes på plads den 26. Nogle mindre mangler samt sikring med nedstøbning af betonankre i digets øverste del tager Poul sig af ved lejlighed.

Generalforsamling 2023
Der holdes generalforsamling lørdag den 22. april hos Johnny i nr. 1

Trappen er delvis renoveret 29. og 30. juli 2022.

De to skrå vanger og trappetrinene er udskiftet og der er støbt nye "fødder" til fastgørelse af de nederste dele. De vandrette vanger er ikke udskiftet i denne omgang, men vi kan gøre det til næste år. Træet til vangerne er allerede indkøbt, træ til trin og flere skruer skal købes, når arbejdet går i gang.

Renovering af trappe
Trappen er i dårlig stand og vil på et eller andet tidspunkt blive usikker. Hovedproblemet er at træet i den nederste del af de skrå vanger er ødelagt og bør fornyes. Det træ, der oprindlig er brugt er ikke trykimprægneret og de nederste ødelagte dele var støbt ind i beton, hvilket ikke er en god ide.

Her er et forslag til at forny trappen uden de store omkostninger.
Vi bruger trykimprægneret træ. De gamle vanger er 220 x 45 mm og det kan man ikke få i trykimprægneret, med vi kan i stedet bruge 195 x 45 mm og eventuelt supplere ved at sætte en 45 x 45 lægte ovenpå, så er vi oppe på 240 x 45 mm.
Fundering:
Den gemle trappe hviler på en betonhøfde i midten og har desuden haft to betonplader støbt omkring de nederste dele af de skrå vanger. Betonhøfden er er udmærket underlag, men det træ, der har været støbt ind i beton er rådnet.
Jeg foreslår i stedet at vi inden vi starter på træarbejdet støber to nye fødder på hver side af vangen, som det er gjort på trappen længere henne mod parkeringspladsen. Vi kan støbe i to murerbaljer, hvor bunden er fjernet og indstøbe en stolpefod (ensidig) i hver klods. Når betonen er hærdet, kan murerbaljerne fjernes, det bliver pænere.

Træarbejdet
Jeg foreslår, at vi skruer gelænderet af og derefter skifter de skrå og de vandrette vanger én for én. Når en vange er fjernet, bruges den som skabelon for at bore huller til bolte i den nye vange. Det kan gøres på to bukke på stranden. Ved at skifte én vange ad gangen, kan trappen holdes funktionsdygtig næsten hele renoveringsprioden. Trinene mener jeg kan genbruges.

Hvis du har forslag, eller ligger inde med materialer der kan bruges, kan du skrive til pvjholmen@gmail.com, så kontakter jeg dig snarest.



Generalforsamling  2022 holdes 28. maj kl. 10:00 hos Johnni og Linda Kragh, Stræktovet 1. Se indkaldelse under generalforsamlinger.

Vejfest 2021.
Holdes på Stræktovet nr. 18 den 31. juli. Nærmere oplysninger følger.

Generalforsamling lørdag 1. maj 2021 hos Kurt Hatting, Stræktovet 14, kl. 10.00.
Referat af gengralforsamlingen kan findes under referater.

Generalforsamlingen lørdag 20. oktober er aflyst endnu engang pga. Coronasituationen.

Generalforsamling 2020 afholdes lørdag den 10. oktober 2020 på Stræktovet 14, kl. 10.00.
Dagsorden som tidligere udsendt 9. marts.

Generalforsamling 2019 afholdes hos formanden, Kurt Hatting i nr. 14, kl. 10.00.

Dagsorden er udsendt 7. juni med mail, men her kommer den for en sikkerheds skyld:
    1. Valg af dirigent
    2. Valg af referent
    3. Bestyrelsens beretning
    4. Valg af formand
    5. Aflæggelse af regnskab
    6. Forslag til budget
    7. Indkomne forslag

    Evt..

    Imdkomne forslag bedes fremsendt senest den 21. juni 2019 til undertegnede.

    Med venlig hilsen

    Kurt Hatting

    Senere, samme dag, 6. juli 2019 kl. 18.00, er der vejfest hos Johnnie og Linda i nr. 1.

    Vi holder vejfest 6. juli 2019 i nr. 1 hos Linda og Johnnie. Vi starter kl. 18. Husk at der er generalforsamling for Ejerlauget tidligere på dagen. Vejfesten følger samme opskrift som de tidligere vejfester. Alle medbringer kød, drikkevarer og service til eget forbrug. Hertil bidrager alle med lidt salater til en buffet. Vi samler grill og værktøjer på dagen. Festudvalget sørger for velkomstdrink, dessert og søde sager til kaffen, og der er lovning på musikalske aktiviteter. Festudvalget beder om, at I giver en melding tilbage om I vil deltage (antal voksne, børn og børnebørn) ved at besvare denne mail eller sende en SMS til 50524772. De bedste sommerhilsner fra Festudvalget Tom (nr. 15 B), Marianne (nr. 5) samt Johnnie (nr.1)